”Kryptovinteren” er nedturen blevet kaldt.

Store konkurser, spektakulære svindelsager og enorme prisfald sendte digitale mønter ud i et regulært stormvejr sidste år, og det fik nogle til at tvivle på, om det mon var starten på enden for bitcoins og de andre "kryptoer", der kort forinden var blevet handlet til enorme summer.

Men nu synes spørgsmålet snarere at være, om vinteren allerede er slut, og foråret er på vej.

Over de seneste uger er en lang række af de største og vigtigste kryptovalutaer nemlig steget markant i pris. Bitcoin er eksempelvis blevet næsten 40 procent dyrere siden nytår, hvilket svarer til en samlet værdiforøgelse på mere end 125 milliarder dollars.

Til sammenligning er enorme danske virksomheder som Ørsted, Mærsk og DSV kun 110 milliarder dollars værd – tilsammen.

Kryptokollapset

Historien om kryptovalutaer er lige så kompliceret, som den er velbeskrevet.

Men sidste år blev der tilføjet adskillige kapitler til fortællingen, da en række store aktører blev hacket, gik konkurs eller oplevede begge dele.

På mange måder kom kulminationen i november, da kryptobørsen FTX gik konkurs, og kryptoverdenens egen superhelt Sam Bankman-Fried blev afsløret som en løgner og sigtet for milliardsvindel.

Skandalesagerne knækkede adskillige kryptomønter, der på ingen tid blev værdiløse. Men også for resten var de økonomiske konsekvenser til at føle på. Selvom bitcoin ikke spillede nogen egentlig rolle i alle skandalerne, styrtdykkede møntens pris året i gennem.

Værst var det i dagene efter FTX’ enorme konkurs, hvor én bitcoin kunne erhverves for helt ned mod 15.600 dollars. Så lav havde kursen ikke været i årevis.

Otte ud af ti er gået op

Efter flere måneder i den prismæssige kummefryser skete der dog noget i starten af året, da bitcoinkursen voksede først langsomt og siden noget mere eksplosivt.

Efter at have startet året ud med en kurs lige omkring 16.500 dollars for én bitcoin, stod den samme bitcoin til en værdi af mere end 23.000 dollars tre uger senere.

Siden har prisen stået lidt i stampe, men ifølge Jan Damsgaard, der er professor ved Institut for Digitalisering på Copenhagen Business School (CBS), er der alligevel god grund til at holde øje med krypto-kurserne. Det skyldes ikke mindst blockchain-teknologien, som valutaerne er bygget på.

- Alt det her med kryptovalutaer og blockchain er ikke gået væk, bare fordi der er høj inflation eller brodne kar. Bitcoinkursen og de fleste andre kryptoer har været banket tilbage til stenalderen, men nu finder vi måske et mere sundt leje for, hvad den egentlige værdi af de her kryptovaluter skal være, siger han til TV 2.

Tal fra hjemmesiden Coinmarketcap, der overvåger næsten 9000 kryptovalutaer, viser da også, at værdien af otte af de ti største kryptovalutaer er gået op siden nytår.

Jan Damsgaard mener, at flere ting kan drive prisen i vejret.

Tidligere har det særligt været spekulation – nogle har ligefrem kaldt det en ”guldfeber” – der drev prisen i vejret, men professoren peger på, at mange af valutaerne også har en værdi gennem den teknologi, de er bygget på.

- Nogle anerkender nu, at bitcoins er kommet for at blive, og derfor er den måske billig nu, i forhold til hvad den kan komme til at koste fremadrettet, siger han.

Digitalt guld

Netop spørgsmålet om kryptovalutaers egentlige værdi er lige så gammelt som systemet selv.

Mens nogle eksperter har hæftet sig ved, at for eksempel FTX kunne opfinde sin egen mønt og nærmest selv bestemme værdien af den, har andre såsom Jan Damsgaard fokuseret på den bagvedliggende teknologi, blockchain.

Det er kun, så længe vi er enige om, at de har værdi, at de er noget værd

Jan Damsgaard, professor på CBS

Ifølge professoren er det den særlige kode, der gør, at man kan verificere og bekræfte alle led af en kæde, en potentiel revolution inden for et hav af områder. Uanset om man vil sikre sig, at ens tøj er ægte, eller holde øje med, hvilken rejse ens nye fjernsyn har været på, kan det i princippet ske med blockchain-teknologien.

Det betyder, at mange af kryptovalutaerne har en egentlig værdi i form af den blockchain, de stiller til rådighed, mener han.

Langt hen ad vejen er bitcoins dog undtagelsen. I modsætning til de fleste andre digitale mønter har bitcoins nemlig ingen anden funktion end at være betalingsmiddel og værdiopbevaring, mener Jan Damsgaard.

Man kan derfor bedre sammenligne bitcoins med gammeldags guld, der længe blev brugt som garanti for værdien af penge:

- Den reelle værdi af guld har kun noget med tandlæge- og smykkeindustrien at gøre, og der er meget mere guld, end de to industrier behøver, siger Jan Damsgaard og fortsætter:

- Så det er en fælles vildfarelse, at guld skulle være meget værd. Bitcoin har en lignende attraktion ved at være den første og den største kryptovaluta

Han pointerer dog samtidig, at mange store investorer ønsker en vis andel bitcoins i deres portefølje, netop fordi det er en slags digitalt guld, og det er med til at holde efterspørgslen – og dermed prisen – oppe:

- Det svarer til pæne strandskaller. Det er kun, så længe vi er enige om, at de har værdi, at de er noget værd. Men bitcoin glimter alligevel ved at have overlevet og ved at have en fornuftig værdi. Mange forudså lynhurtigt, at kryptouniverset ville kollapse, men det skete altså ikke.